Lone Haugaard

Vi har tabt og er rykket ned. På befolkning, velstand og placering i Nordjylland og Danmark. Vi skal begynde forfra når vi prioriterer økonomien.

Små årgange skal ikke medføre lukning af skolen. Når først den er væk, kommer den aldrig igen. Affolkning, butiksdød, usælgelige huse vil være konsekvensen. 

Der er brug for en helt ny måde at arbejde på i kommunens administration, så virksomheder modtages med åbne arme. Borgere og virksomheder skal sættes før bureaukrati. Løsningsorienteret og aldrig et ”nej” uden et alternativ.

Banebrydende udvidelse af lokalsamfundenes adgang til at drive samfundsfunktioner selv – Ældrecentre, daginstitutioner, skoler. Selveje og fællesskab avler ansvar og resultater.

Vi skal stoppe alt bagudrettet snak og ansvarsplacering, og i stedet finde en medejer, som sammen med os kan skabe Danmarks bedst indtjenende havn

Vi har desværre ikke længere et slagteri, men vi har stadig et omfattende landbrugserhverv, der i dag og fremadrettet skal være et velfungerende og voksende erhverv i Frederikshavn Kommune.

Som kommune skal vi:

• være en god samarbejdspartner, som er medspiller, når der er behov for ændringer i bygningsmassen, udvidelser eller anden udvikling af erhvervet.
• have fokus på at sikre frie og effektive vandveje, så det dyrkede areal også i fremtiden kan være netop det – dyrket.

Jeg lever selv mit liv på landet på min families slægtsgård Gjersholt, hvor vi har drevet landbrug i generationer. Selvom vi i dag ikke primært lever af landbrug, fylder erhvervet personligt meget for mig. Jeg er af den overbevisning, at Danmark er et optimalt sted at drive landbrug – og at vi politisk skal sikre rimelige vilkår, så vi også i fremtiden har et levedygtigt hverv – og ikke skal importere dårligere fødevarer fra udlandet.

Vi skal være stolte af vores landbrug. Ikke kun de nye innovative områder som biogas, stivelseskartofler, energi mm., men også af de traditionelle produktionsgrene indenfor mælkeproduktion, slagtesvin og planteavl. De er fundamentet for de nye og innovative udviklinger, som vi i dag ser alle steder i dansk landbrug.

Vi skal være herrer i eget hus, når det kommer til den fysiske udvikling af vores omgivelser. Det er særligt vigtigt i en kommune som vores, hvor indtægter fra turisme udgør et betydeligt erhverv og en stor del af turismen retter sig imod naturen – fra Skagens spids, over Skagens Odde, langs hele østkysten til Jyske Ås og Hærvejen, der løber mod syd.

 Vi har bakker, skov, hede, mose, klitlandskab og strande – og det skal vi passe på, for det er uvurderlige herligheder både for os nu og for de kommende generationer.

 Imellem de naturlige landskaber har vi kulturlandskaberne. Bølgende marker og enge er en lige så stor del af vores DNA og erhvervsliv og derfor skal planlægning og forvaltningen af miljøet ske respekt for naturen.

Fokus på at  favne den grønne omstilling og især i områder, hvor virksomhederne har brug for grøn energi, skal vi målrettet og hurtigt sikre at projekter kan gennemføres. Vi må ikke have sager, der ligger i årevis til skade for alle – ikke mindst for erhvervslivets konkurrencevilkår.

Også fokus på at kommunen i samarbejde med civilsamfund og erhvervsliv tager styringen af, hvor vi planlægger solceller og vindmøller. Det skal ikke være tilfældige projektmagere udefra eller tilfældigheder, som styrer hvad der sker hos os.

Dermed kan vi undgå, at der er et stort antal mulige projekter med usikkerhed og vigende huspriser til følge – uden man ved, om der nogensinde kommer et projekt.  

Og der hvor projekterne kommer, skal de ligge så landskabeligt hensigtsmæssigt, at solcellerne kan omkranses af bevoksning i flade områder, hvor solcellerne ikke kan ses hverken af nære eller fjerne naboer.

Næsten vigtigst af alt; vi skal det skal være en betingelse at både Grøn Pulje og kommunale krav sikrer at lokalsamfundet tilgodeses økonomisk. Det kan gå ud over bosætningen med mange grønne anlæg og der skal investeres i mærkbare tiltag for at det ikke går ud over bosætningen.

Man skal kunne se frem til en tryg alderdom i Frederikshavn Kommune! 

Og vi skal mere end det – vi skal sætte målet højere og sikre, at man kan gå et seniorliv i møde, hvor man har mulighed for at holde sig aktiv i meningsfulde fællesskaber. Med andre ord: et godt liv uden ensomhed! 

For at komme dertil kræver det, at vi organiserer og tænker seniorpolitik på en helt anden måde end det sker i dag. Jeg har følgende konkrete forslag:

1. Det meningsfulde seniorliv

Mange mennesker over 65 år er stadig mere eller mindre erhvervsaktive, bidrager til foreningslivet, hjælper børn og børnebørn og indgår i meningsfulde fællesskaber. Et meningsfuldt liv bidrager til at holde sygdom fra døren – og det skal vi bruge ressourcer på at sikre for det kan betale sig – både menneskeligt og økonomisk.

Målsætningen er at sikre gode vilkår for fællesskab og aktivt liv:

•  Egnede boliger i ét plan beliggende tæt på byens/landsbyens fritidsaktiviteter.
• Bofællesskaber til enlige og par, hvor man deler faciliteter som fællesstue, have eller andet ophold.
• Egentlige kollegielignende boliger (Olde-kolle), hvor man har et værelse med bad, men deler køkken og andre faciliteter.

Boformerne sikrer at man i fællesskab trygt kan blive i eget hjem længe og vil også gøre det meget mere effektivt for eventuel hjemmepleje, der sparer transporttid.

1. Hjemmeplejen

Når man får brug for hjælp i større eller mindre grad, i kortere eller længere tid, skal man selvfølgelig have den. Det er beskæmmende, at hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune ligger nr. 90 ud af 98 kommuner. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt!

Det handler ikke om, at de ansatte ikke er dygtige eller dedikerede. Det handler om strukturen!

Vi bruger ikke færre penge på pleje og støtte, end de gør i andre kommuner – men vi spænder ben for os selv ved at have nogle rigide strukturer og minutttyranni. Og ved ikke at sikre et godt arbejdsmiljø og en ordentlig forventningsafstemning er sygefraværet tårnhøjt – og vikarløsninger dyre.

Det handler også om arbejdsvilkår og dårlige arbejdsredskaber. Det er horribelt at 15 min af 20 minutters forberedelsestid bruges på at starte computeren. Tænk hvor mange timer, det bliver til!

Forbedringer og arbejdsglæde skal findes ved:

• Vi skal vende tilbage til fokus på kerneopgaven = de mennesker, som har behov for omsorg og støtte. Vi skal stole på, at vores medarbejdere prioriterer rigtigt i mødet med den ældre.
• Mindre og lokale teams som selv planlægger og sikrer at opgaverne løses og kan dække ind for hinanden, så de ældres hjem ikke transformeres til “Fredericia banegård”. Fjerne ledelelseslag, så det bliver en flad organisation.
• Minimere barrierer for et godt samarbejde mellem pleje og ældre, fx. i forhold til danskkundskaber.

1. Ældrecentre

Hvor lokalsamfundet ønsker at påtage sig opgaven med at drive et ældrecenter, skal kommunen fungere som katalysator for det.

Undersøgelser viser, at de bedste institutioner har stærke lokale rødder og et godt samarbejde med lokalsamfundet.

Mine konkrete forslag er:

• Privat- eller lokalplejehjem, (som er under kommunens økonomi), kan nogle steder være det bedste svar på et effektivt og mindre bureaukratisk drevet ældrecenter. I Vejle kommune drives en del plejehjem som lokalcentre med samme kvalitet og normeringer, men med en for kommunen bedre økonomi.
• Tillid til decentral ledelse alle steder – også på kommunale ældrecentre – så ansvar og motivation sikres hos dem, der er tæt på de ældre.
• En ældrepolitik som tager højde for stigningen i demens-tilfælde. Demens er en sygdom, som kan betyde, at det er hensigtsmæssigt at få en plads på et ældrecenter tidligere end ved alderdom uden demens. Det skal vi have en plan for.

Med “MENNESKET I CENTRUM” kan vi skabe bedre seniorliv og arbejdsglæde hos ansatte.

Frederikshavn Kommune generelt og Frederikshavn by i særdeleshed skal være et tilvalg for unge. Både når det gælder uddannelse, bolig og fritidsliv. Samt arbejds- og familieliv, når de kommer dertil.

De seneste 10 år er vi blevet 5.000 mennesker færre i kommunen og det er særligt i den arbejdsdygtige alder og blandt de unge, vi er blevet færre. Det er et problem for virksomhederne, der får stadig sværere ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er også et problem for kommunens økonomi, at der er færre til at betale kommuneskat og dermed til at sikre en ordentlig velfærd til alle.

De unge år er i høj grad de formative år. Kimen til de store livsvalg lægges i disse år og derfor skal vi sørge for, at så mange unge som muligt knytter stærke bånd til kommunen.

Mine konkrete forslag er:

• Kommunen skal med forbillede i Hobro og Rønne aktivt arbejde for muligheden for sammen med ungdomsuddannelserne at skabe et tidssvarende campus i Frederikshavn.
• Kommunen skal aktivt arbejde for moderne og tidssvarende boliger til unge.
• Understøtte og skabe de bedste rammer for unges iværksætteri og kontakt til erhvervslivet.
• Bedre offentlig transport og alternative transportmuligheder.
• Fritidsliv, friluftsliv og frihed – Frederikshavn kommune skal i have fokus på at vise de unge, hvad der findes af muligheder for et aktivt liv og gode fællesskaber.

Fiskeri er endnu et af de ”oprindelige erhverv” i kommunen og har lange og stolte rødder.

I dag som tidligere udgør fiskeri og tilknyttede erhverv indtægtskilden for adskillige virksomheder og mennesker. Det skal der værnes om.

Samtidig er der i fiskeriets restprodukter et kæmpe potentiale i forhold til at udvikle high-end-komponenter til fx kosmetik, som kan afsættes til høje priser.

Kommunen skal spille en aktiv rolle for at understøtte erhvervet, så det også i fremtiden kan udvikle sig på havnearealer og i øvrigt ikke fortrænges af fx turisme.

Tilsvarende skal det maritime spor prioriteres højt – både i forhold til uddannelse, erhverv og som et vigtigt vækstspor i fremtidens udvikling.

It’s the economy stupid!
Bill Clinton brugte dette udtryk i sin valgkamp og jeg er af samme opfattelse, som han var:
Vælgerne bekymrer sig om økonomien – også her i Frederikshavn Kommune.

Når jeg tør gå til valg på bevarelse af de lokale skoler, velfærd og bosætning skal jeg
selvfølgelig også pege på, hvordan vi får råd.

Det korte svar:
– mere effektivitet (mere for de penge, vi bruger) og
– salg af virksomheder, som det ikke er en kommunal opgave at drive.

Helt konkret:

1. Der kan spares på de administrative udgifter
Frederikshavn Kommune er meget langt fra de bedste kommuner i landet, når det kommer
til effektivitet i administrationen.

Ifølge CEPOS’ undersøgelse kunne vi frigøre 487 mio. kr. årligt, hvis vi var lige så effektive
som Vejle Kommune.

Rockwool Fonden laver ikke analyser på den enkelte kommune, men skriver generelt om
kommunerne:

”Et forsigtigt skøn baseret på forskernes resultater viser, at kommunerne ved at gøre som
de mest effektive kommuner kunne spare 16 mia. kr. om året uden at forringe den
leverede service. Et optimistisk skøn er at der kan spares 27 mia. kr. om året i 2021-tal.
Det svarer til 6 -10 % af kommunernes udgifter”.

Jeg foreslår ikke, at vi sparer 400 mio. kr., men forestil dig, at have 200 mio. kr. mere til
skoler og ældrepleje i årlig drift!

Det er noget, der batter – og det er en bunden opgave for vores trængte økonomi.
Jeg foreslår heller ikke en massiv fyringsrunde, men krav om effektivitet, at der luges ud i
bureaukrati og detailstyring og bekæmpelse af nulfejlskulturen, som er dræbende for
fremdrift.
Derudover skal de, der er tæt på borgerne, prioriteres og have ordentlige og meningsfulde
arbejdsvilkår. Der skal være mere selvbestemmelse og ansvar hos den enkelte, væk fra
minuttyranni og sygemeldinger på grund af en frustrerende organisering. Vi har alt for
store udgifter til vikarer, når medarbejdere rammes af stress.

 

Hele organisationen skal gentænkes, så vi får en flad ledelsesstruktur uden mange lag –
med kort mellem direktionen og dem, der er helt ude ved dig og mig og vores behov.

Bonus
Når beslutninger træffes lokalt, er det meget lettere at skabe lokale samarbejder med
civilsamfundet, foreninger og erhvervsdrivende. Ikke overraskende er der forskning der
viser, at lokalt forankrede institutioner er de bedste.

Tilmed er det mange gange billigere – i Vejle har man vist, at lokalplejehjem kan drives
væsentligt billigere end kommunale.

2. Oprydning i kommunens aktieselskaber og virksomheder

• 40-60% af Frederikshavn Havn skal sælges enten til en kapitalpartner eller en
  større infrastrukturvirksomhed, som med investeringsklar kapital og professionelle
  partnerskaber kan udvikle havnen til Danmarks bedste igen.

 

• Salg af EliNord A/S – distributionsnettet. Ikke engang Aalborg kommune driver sig
  eget net-selskab i dag. Man kan opnå en meget betydelig engangsindtægt og
  derefter et bedre serviceniveau ved salg til N1 eller Nord energi.

 

• Hård slankning af Frederikshavn Forsyning A/S – fx Frederikshavn Varme A/S, som
  ligesom de fleste andre varmeselskaber, kan drives i et Amba – ejet af forbrugerne
  selv.

 

• Kritisk gennemgang af investeringstunge forvaltningsområder, som fx Park og Vej,
  hvor der investeres i et stort antal dyre maskiner og administration.

Kendetegnende for frasalg er, at der dels kommer en engangsindtægt i kommunekassen,
som kan bruges til at investere i bosætning, attraktiv bymidte, ungdomsuddannelser eller
lignende OG samtidig slanker den administration, som skal håndtere ejerskabet.

De nævnte virksomheder beskæftiger sig ikke med kommunale kerneopgaver eller
velfærd. Det kommer os alle til gavn, at virksomhederne drives og udvikles bedst muligt.

Også kommunens konkrete opgaveløsning, fx oprensning af grøfter, beplantning mv., kan i
større omfang løses af private udbydere i stedet for Park og Vej. Det vil betyde en mindre
kommunal investering i maskinparken og give erhvervslivet flere opgaver, større indtjening
og flere ansatte der betaler skat.